Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.
Kilde: Unsplash

5 spændende fakta om bordtennis

29-07-2021 10:37 |  BordtennisPortalen |  CMS Admin
Bordtennis er sjovt at spille, men kan være svært at mestre. Sporten der også er kendt som ping-pong internationalt, er desuden den mest populære ketsjersport i verden. Også i Danmark er det meget udbredt, og de fleste har på et eller andet tidspunkt prøvet at spille det. Lige meget om du er vant til at spille bordtennis på professionelt niveau, eller om du bare spiller engang i mellem, kommer der her fem interessante fakta om bordtennis, der måske kan gøre dig klogere på sporten.

Bordtennis blev opfundet i England
Som så mange andre populære sportsgrene så blev bordtennis også opfundet i England. Bordtennis som vi kender det blev opfundet helt tilbage i 1880’erne, hvor englænderne gerne ville have en indendørs version af tennis. Specielt til brug om vinteren, hvor forholdende ikke altid var til at spille tennis udendørs.

Kineserne dominerer spillet
I Kina er de så glade for bordtennis, at de har gjort spillet til deres nationalsport. Det har haft en god effekt på spillerkvaliteten i landet. De bedste bordtennisspillere i verden kommer således fra Kina, der stort set vinder alt hvad der kan vindes. Eksempelvis har de vundet omkring 90% af VM-titlerne siden 1981, og det er nok ikke et billede der kommer til at ændre sig lige foreløbigt. Det anslås ifølge kina-portal.dk, at mere end 300 millioner mennesker spiller bordtennis i Kina.

Danmark er godt med på den internationale bordtennisscene
Danmark har i gennem tiden også leveret store navne indenfor bordtennis. Michael Maze er nok den bedste danske bordtennisspiller nogensinde, og hans største præstation kom i 2009, hvor han formåede at blive europamester. I forhold til OL i Tokyo, er det en anden dansker vi skal holde øje med. Nemlig Jonathan Groth, der som man kan læse hos ol2020.dif.dk, altså skal repræsentere Danmark i bordtennis. Han kvalificerede sig efter at have vundet sølv ved European Games i Minsk i 2019, og forhåbentlig får han også en god OL-turnering. Mange af casinoerne på casinoguide.dk tilbyder odds på bordtennis, og det gør sig også gældende her til OL. Her er flere af de kinesiske spillere dog sat som værende favoritter til diverse guldmedaljer, og det vil derfor være lidt af en overraskelse hvis Jonathan Groth gik hen og vandt. Man skal dog aldrig sige aldrig, for den danske bordtennisstjerne har allerede bevist sig på højeste niveau.

Bordtennisreglerne er omkring 100 år gamle
De officielle regler i bordtennis er cirka 100 år gamle. Det er de fordi det internationale bordtennis forbund kaldet ITTF blev startet i 1926, og de har siden dikteret reglerne. De første medlemmer af forbundet var England, Tyskland, Tjekkoslovakiet, Wales, Sverige, Østrig, Ungarn og Indien.

Sovjetunionen forbød bordtennis
Tro det eller ej, men det gamle Sovjetunionen forbød faktisk spillet, da de mente at det var skadeligt for helbredet. Helt nøjagtigt galt det øjnene, som de altså mente kunne blive beskadiget ved at spille bordtennis. Heldigvis løftede de forbuddet tilbage i 1950.

Bordtennis er på mange måder en fantastisk sport, og næste gang du spiller med en ven eller familiemedlem, kan du nu fortælle dem et par historier omkring spillet.













Vidste du at...