BTK Triton, Odense blev stiftet d. 23. januar 1961 og fusioneret med OBC/Smedegården d. 1. april 1991 under navnet Bordtennisklubben Triton, Odense.
BTK Triton byggede i 1990 eget klubhus i nær tilknytning til vores spille lokaler i gymnastiksalene på Rosengårdskolen, Rødegårdsvej 200, 5230 Odense M. Vores faciliteter ligger således centralt placeret i Odense - ca. 3 km fra centrum og mindre end 500 m.
fra Syddansk Universitet.
BTK Triton er én af de største bordtennisklubber på Fyn og har været repræsenteret i Danmarksturneringen uafbrudt siden 1982 og i Drengedivisionen siden 2016/17
Endvidere var Triton i 60'erne og 80'erne repræsenteret i ungdomsdivisionerne i nogle sæsoner. I 80'erne vandt Damejuniorholdet Bronze og Herrejunior sølv
I 1971 til 1977/1978 spillede Triton desuden i 3. Division/Danmarksserien.
I 2002 sikrede 1. holdet sig oprykning til 1. division og er således vendt tilbage til landets næstbedste række.
Klubben's hidtil højeste rangering var i sæsonen 1991/92, hvor Triton's bedste herrehold spillede i landets bedste række med bl.a. den danske mester Allan Bentsen på holdet.
I Triton er der ikke kun plads til topspillere, faktisk lægger vi også vægt på bredden og har omkring 15-20 hold med i Den Fynske Holdturnering hvert år samt deltagere i DT-veteran.
Vi har derudover en meget velfungerende motionist-afdeling, hvor træningen er frivillig og det sociale engagement vægtes højest.
Triton's ungdomsafdeling er ved at være fast leverandør af spillere til diverse TOP 12 rækker under BTDK blandt vores yngste spillere. Udover bordtennis træning lægger vi vægt på godt kammeratskab, samvær og hygge.
Derfor tager vi hvert år blandt andet på 2 klubture, hvor klubben betaler en stor del af udgifterne.
Træningen varetages af et kompetent trænerteam , der alle selv spiller bordtennis i Triton.
TRITON er medlem af Region Midt (FYN) under BTDK og Dansk Idrætsforbund.