Velkommen
Vi ønsker dig hjerteligt velkommen i Thys yngste og største bordtennisklub. Her er nogle få oplysninger, du som ny i klubben kan have gavn af. Derudover kan du altid rette henvendelse til formanden eller andre medlemmer af udvalget.
Historie
Efter mange års pause besluttede en gruppe tidligere bordtennisspillere,
at det nu igen skulle være muligt at dyrke bordtennis i Sjørring.
I maj 2007 blev det første møde afholdt, og her blev de første planer lagt.
Den 1. oktober 2007 startede klubben op, og i 2011 blev klubben en selvstændig forening.
Vi er nu oppe på over 50 spillere i alle aldre og klubben råder over 16-20 borde.
Her er medlemmer af begge køn og aldersmæssigt strækker spillerne sig fra 7 år og over 70 år. Der er både motionister og konkurrencespillere. Medlemmerne kommer fra Sjørring, Thisted og andre byer i lokalområdet.
I 2010 blev vi kåret som Årets Jyske Bordtennisklub 2009-2010.
I 2010 ansatte klubben den professionel kinesisk træner QiuXia Li
Spillested
Sjørring Bordtennisklub holder til i Sjørring Idræts- og Kulturcenter. Her har vi næsten optimale forhold i Multihallen. Vi spiller på 10-12 bordtennisborde.
Træning
For ungdom vil der altid være koblet trænere på. Disse vil gennem træning og leg forsøge at udvikle den enkelte spiller. Man kan selv vælge, om man vil komme 2 gange om ugen til træning eller nøjes med 1.