Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.

Bordtennis kræver en god grundform

26-01-2023 16:08 |  BordtennisPortalen |  CMS Admin
Der findes et hav af øvelser du kan lave med dit bat og din bold, for at blive en bedre bordtennisspiller, og mange af dem har du sikkert allerede læst, men at blive en god bordtennisspiller handler om meget mere end det der sker ved selve bordet, det kan du blive klogere på her.

Få styr på grundformen
Når du spiller bordtennis er det især musklerne i armene og hænderne du bruger, men det er vigtigt med en præcis og god kontrol heraf. Derfor skal du også træne uden bat og bold. Brug f.eks. håndvægte, elastikker osv. Du kan gøre det derhjemme eller i et fitness center. Har du svært ved at finde de rette træningsøvelser kan du evt. også få hjælp til at opbygge din grundform gennem personlig træning, det giver ofte gode resultater med målrettet træning.

Husk resten af kroppen
Selvom det er dine arme og især dine hænder der er i spil under en kamp, så vil du ikke kunne klare dig særlig godt hvis du bliver forpustet efter 5 minutter, eller får krampe i dine lår eller ben halvvejs inde i kampen. Derfor skal du selvfølgelig også sørge for at få en god allround træning med fokus på de store muskelgrupper i lår, ryg og arme. 

Hvis du ikke er til at pumpe løs i et fitnesscenter, så kan en løbetur, svømning eller en god cykeltur også gøre meget for din kondition, varier din træning så du rammer forskellige muskelgrupper og forbedrer din kondition. 

Husk den mentale balance
En del af det at være en god bordtennisspiller, er også at være i mental balance. Under en kamp går tingene stærkt, og du skal kunne vurdere din modspiller, derfor er det vigtigt at du er groundet, og i balance med dig selv, du skal både kunne klare et stort pres, men også kunne styre dine egne følelser.

HIT træning kan hjælpe dig med at presse dig selv til det yderste. For balance skal du måske kigge mod yoga eller meditation.

Generelt bør du altså sørge for at træne alsidigt hvis du ønsker de bedste resultater.












Vidste du at...