Cookies

Derfor skal du begynde til bordtennis

20-09-2019 09:37 |  BordtennisPortalen |  CMS Admin
Er din hverdag præget af stillesiddende kontorarbejde? Og er din eneste daglige motion turen ned til kaffemaskinen på kontoret, eller når du skal hente børnene fra daginstitutionerne? Så er det en rigtig god ide, du begynder at dyrke mere motion. Ifølge DGI bør du nemlig bevæge op til en time om dagen, hvis du er over 18 år og har omkring 8 timers stillesiddende arbejde om dagen. 

Her kan bordtennis være en oplagt mulighed for dig, som gerne vil sikre dig et længere og sundere liv uden at skulle svede for meget for det. Bordtennis er nemlig en sjov sportsgren, som du helt sikkert har prøvet i folkeskolen. Her får du 3 gode grunde til at begynde til bordtennis. 

Bordtennis er en sport for alle
Først og fremmest er bordtennis en sport for alle. Og uanset om du er en ung purk eller en ældre herre med slidte hofter, kan du stadig være med. På landsplan er der knap 7000 registrerede medlemmer i DGI, som spiller bordtennis på klubniveau. Sammenlignet med andre sportsgrene som fodbold, golf og badminton, så er der rigtig nok ikke så mange registrerede medlemmer. Til gengæld kræver bordtennis ikke lige så meget plads som badminton, fodbold eller golf. Og derfor er der helt sikkert også mange flere spillere på landsplan. De er bare derhjemme i garagen, kælderen eller SFO’en og spille. 

Udstyret er billigt
En anden fordel ved bordtennis er, at udstyret ikke er særlig dyrt. Du kan snildt finde et fornuftigt bordtennisbat til et par hundrede kroner, hvis du er helt ny inden for sporten. Og vælger du at spille i klub, skal du heller ikke tænke på bordtennisbord, og om der er plads til det – altså de lidt mere omkostningstunge aspekter ved sporten. 

Hvis du til gengæld gerne vil have dit eget bordtennisbord derhjemme i privaten, må du grave lidt dybere i lommerne. Et bord kan nemlig hurtigt rende op i et par tusinde kroner, hvis kvaliteten også har noget at sige. Hvis du ikke har en opsparing at trække på, kan du altid låne penge online til dit nye bord. Husk dog på, at disse lån kan have en høj rente, derfor egner de sig også bedst til mindre køb, som du hurtigt kan afdrage. 

Du finder bordtennisklubber i de fleste byer
Med over 200 bordtennisklubber på landsplan, er det ingen udfordring for dig at finde en klub nær dig. Selv på en mindre ø som Bornholm finder du faktisk over en håndfuld bordtennisklubber, som du kan tilmelde dig. Og bor du, som de fleste mennesker, i nogle af de større danske byer, så er mulighederne altså endnu flere. 
Men selvom du ikke ønsker at spille i klub, har du altså ret gode muligheder for selv at komme i gang derhjemme. Det kræver blot, at du har et godt rum tilovers, hvor du kan have plads til dit bordtennisbord. Og så kræver det naturligvis også en eller flere modstandere, så du kan blive endnu bedre til at spille. Og disse finder du jo for eksempel i klubberne. 



 









Vidste du at...



 
Delete item?