Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.

Derfor skal du tage på højskole

15-01-2019 10:43 |  BordtennisPortalen |  CMS Admin
Går du rundt og mangler lidt motivation og inspiration i din hverdag? Måske er du netop færdig med en uddannelse, eller du holder sabbatår og mangler en arena, hvor du har mulighed for selvudvikling og for at finde ud af, hvilken vej du skal gå fremadrettet. Så kan et højskoleophold sagtens være det helt rigtige for dig. Hvis det er noget du overvejer, så kommer her lidt gode grunde til, at det kan være en rigtig god ide.

Mulighed for fordybelse
Med et højskoleophold giver du dig selv mulighed for at fordybe dig i netop det, du gerne vil. Det kan for eksempel være, at du går meget op i idræt og især er glad for bordtennis. Så er det oplagt med linjefaget bordtennis på idrætshøjskolen ISI, men det er blot et eksempel, og der er masser af muligheder - både inden for idræt men også mange andre fag. En højskole er noget, du vælger, og ligeledes er det noget, de andre elever på stedet har valgt. Der vil derfor være en unik stemning af lyst til at fordybe sig og lære, som du ikke finder på skoler, hvor eleverne primært er af pligt. Det er lysten og passionen, der bærer på et højskoleophold, og det vil du kunne mærke - både i dig selv og i andre.

Unikt fællesskab
Som nævnt ovenfor adskiller en højskole sig ved, at eleverne har valgt at være der. Det betyder, at du vil blive mødt af andre, der deler din interesse og passion. Det giver et unikt fællesskab at have noget at være fælles om og fordybe sig i i løbet af opholdet. Et højskoleophold giver dig en mulighed for at møde andre mennesker, der brænder for det samme som dig. Gennem de fælles aktiviteter og den tid i deler sammen på højskolen, vil du uden tvivl finde nogle af de bedste venskaber i dit liv. Derudover er i fælles om jeres ønske om en rigtig god tid og oplevelse på højskolen, og den positive stemning vil helt sikkert gøre, at det bliver en tid, du aldrig glemmer.

Personlig udvikling
Som prikken over i’et vil du i løbet af et højskoleophold opleve en personlig udvikling. Ikke alene vil du opnå bedre kompetencer og kvalifikationer inden for det fag, du vælger at fordybe dig i, men du vil også lære dig selv bedre at kende. Det giver alt sammen mulighed for, at du kommer ud på den anden side med en meget stærkere forståelse for, hvem du er, og hvilken retning du nu gerne vil gå i. 
Med fornyet motivation og inspiration er du altså klar til at genoptage hverdagen. Rigere på både oplevelser og venskaber og med minder om en helt særlig tid. Et højskoleophold er noget du aldrig vil fortryde. Tvært imod vil du helt sikkert føle, at det er noget af det bedste, du nogensinde har gjort for dig selv. 














Vidste du at...