Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.

Bidt af bordtennis?

10-01-2019 10:11 |  BordtennisPortalen |  CMS Admin
Er du helt vild med bordtennis eller kunne du godt tænke dig at udforske en sportsgren, som du måske ikke kender så godt eller har prøvet før? Mange vil nok forbinde og huske bordtennis som noget, man har spillet meget i sin folkeskoletid og på diverse fritidshjem og ungdomsklubber. Det er nemlig et virkelig sjovt spil, hvor man kan spille en mod en eller det famøse rundt om bordet, som de fleste nok kender. Kunne du tænke dig at udforske bordtennis som sportsgren og ikke bare som noget, man spiller i ny og næ med et halv ødelagt bat på et fritidshjem? Der er massere af muligheder for at udforske sporten. Man kan melde sig ind i diverse bordtennis klubber og få professionel træning ligesom, hvis man meldte sig til et håndboldhold eller et svømmehold. Der er et hav af muligheder for at gøre fritidsaktiviteten til en ny hobby og en fritidsinteresse. Hvem vil ikke gerne kunne slå de andre ud i ungdomsklubben eller til næste lejlighed, hvor der opstår en mulighed for en god omgang bordtennis? 

Hvordan kommer man i gang? 
Hvordan finder man så lige ud af, hvor man kan gå til bordtennis, eller hvad man overhovedet har brug for, når man begynder til sådan en sport? Internet er god mulighed for at undersøge alle de spørgsmål, man måtte have. Det er rigtig nemt og meget hurtigt at finde oplysninger, gode råd og guides til, hvad man har brug for som nybegynder til bordtennis eller en hvilken som helst anden sport for den sags skyld. Det er heller ikke nødvendigvis nødvendigt at gå ud og købe en masse nyt, når man lige er startet. Tænk nu hvis det ikke er noget for en alligevel, så er det ærgerligt at have købt nye sko og tøj. Et bordtennisbat er et godt sted at starte, medmindre man har mulighed for at låne et i den klub, man vil gå i. Herefter skal man selvfølgelig finde ud af, hvor der er en bordtennisklub, og om der er mulighed for at starte. Ofte kan man også få en eller flere prøvetimer, så man ikke melder sig ind i en klub og betaler kontingent uden at vide, hvad man går ind til. Find ud af hvor der er en klub i nærheden og spring ud i det. Man skal aldrig undervurdere, hvis man synes, bordtennis er sjovt, så skal man prøve det af. Hvis det viser sig, at det ikke var interessant alligevel, så kommer der nok noget andet, man synes er sjovt.
 
Sport med fællesskab 
Selvom bordtennis som udgangspunkt er en individuel sport, er der et stort fællesskab forbundet med at deltage i en sportsgren, hvor man er sammen med andre ligesindede. Selvom man ofte spiller alene, så træner man sammen, og man laver øvelser sammen. Det er også ens holdkammerater, man spiller over for eller sammen med til træningerne, så derfor er det rigtig vigtigt, at man har det godt på holdet. Det giver god energi og motivation til at udvikle sig, når man er på et hold, hvor man føler sig godt tilpas, og hvor man er en del af et stort fællesskab, hvor alle går op i bordtennis. Selvom man ikke kender nogen, som man kan starte med, skal man ikke tøve med at tage afsted. Det kan virke lidt angstprovokerende at melde sig til en sportsgren uden at kende et øje, men det kommer man hurtigt til. Man skal aldrig lade sig begrænse af, hvad ens venner går til af sport og gøre det samme bare fordi, man ikke vil starte til noget alene. Når man går til en sport, hvor man fra start ikke kender nogen, kan man få nogle venner, hvor man har bordtennis tilfælles og på den måde udvide sin vennekreds med forskellige mennesker og interesser. Derudover er det lidt sejt, hvis man er den eneste i sin oprindelige vennekreds, der går til bordtennis, så man altid kan banke dem i rundt om bordet. 













Vidste du at...