Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.

HGI mixMATCH – Senior Doublestævne

08-06-2015 11:34 |  Hillerød GI |  Torsten Sejr Rostgaard Hansen
Velkommen til HGI mixMATCH – Et helt nyt og hyggeligt stævnekoncept for Seniorer (18+) med fokus lagt på Mix- og HerreDouble og ikke mindst den efterfølgende middag/fest. :)

Lørdag den 22. august 2015 er dagen, hvor et helt nyt stævnekoncept får sin debut. HGI mixMATCH er et senior stævne for hold bestående af 1 dame- og 2 herrespillere. Idéen bag konceptet er at få spilleglæde og hygge i fokus samt at styrke fællesskabet på tværs af klubber, køn og ratingtal. Arrangørerne bag stævnet håber på at tiltrække rigtig mange damespillere – og vi har da også allerede nu modtaget mange positive tilkendegivelser. Holdene finder selv sammen og gerne på tværs af klubberne.


Tilmeld hold bestående af 1 Dame- og 2 Herrespillere her (Det er muligt for Damespillere at tilmelde sig med X-Herremakkere)

Du kan evt. søge makkere og finde flere oplysninger i Facebookgruppen HGI MIX.

Mange vil nok synes, at stævnet er en god opstart på sæsonen, da der udelukkende skal spilles doubler. Holdkampene afvikles med max tre doubler – to mixdoubler og en herredouble. Der kan derfor godt ”gå fest og farver i kampene” – uden at man behøver frygte tab af individuelle ratingpoint.

HGI Bordtennis inviterer til efterfølgende middag og fest i klubbens egne lokaler. Vi satser endvidere også på at kunne tilbyde et frokostarrangement i samarbejde med Frederiksborgcentret. Alle over 18 år er velkommen til at deltage i festlighederne og vi vil gerne appellere rigtig meget til at frivillige hjælpere – som ikke skal deltage aktivt i selve stævnet – melder sig :) .

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen – Betina lover personligt, at det bliver en festdag for alle!












Vidste du at...