Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.

Optakt : Amager BTK vs Brønshøj

21-10-2014 09:35 |  Amager BTK |  Lars Egenby

Der er lagt op til et tæt opgør når vores førstehold fredag d. 24/10 tager imod Brønshøj i Stigadivisionen kl. 18:30 i Amagerhallen.
Amager 1 har lagt solidt ud i sæsonens første 4 runder, der hidtil har budt på 3 sejre og et enkelt nederlag. Vi har haft tilgang af to nye spillere i denne sæson, henholdsvis Nichlas Middelhede der sidste år spillede Stigadivision for Team Nørreå, og den tredobbelte amerikanske mester Timothy Wang.
Brønshøj har i denne sæson haft tilgang af hedengangne Vedbæks førstehold, der bla. tæller stærke rutinerede navne som Christian T. Kongsgaard og Martin Monrad, og stiller desuden op med blot 15-årige Anders Lind, der kommer med en dugfrisk Grandprix-sejr - i Herre Elite-rækken - i rygsækken. Brønshøj har vist stigende form og besejrede i seneste runde Københavns BTK med 3-2.

Der er altså mulighed for at se bordtennis på absolut top-niveau i Amagerhallen denne fredag, og vores drenge har brug for al den stemning og støtte vi kan gi´dem!
Der er en gratis øl eller vand til alle der kommer og hepper!

Som et lille twist til opgøret kan vi fortælle at Brønshøjs Anders Lind og Martin Monrad er holdkammerater med Tobias og Timothy i svenske Esløv, hvor de alle spiller SuperEttan.












Vidste du at...