Denne side er ikke egnet til visning på en smartphone.
Det anbefales at bruge en computer med en større skærm.
Stjernetræf i Sjørring Bordtennisklub d. 23.11

Stjernetræf i Sjørring d. 23.11

09-10-2013 10:54 |  Sjørring Bordtennisklub |  Kaj Thomsen
Den 23. november er Sjørring Bordtennisklub arrangør af ”Stjernetræf 2013”, hvor Jan Ove Waldner og Mikael Appelgreen kommer og spiller. De to spillere, der har licens for Sjørring, skal mødes i en turnering med 6 andre stærke bordtennisspillere. For Sjørring deltager foruden de to verdensstjerner også to af klubbens 1. divisionsspillere – Elias Ranefur og Gustaf Ericson. Fra Brønderslev deltager Jesper Hwiid, B75 stiller med polske Jakub Dorocinski og Søhøjlandet møder med Claus Larsen. Desuden kommer Carsten Egeholt Bang.
Jan Ove Waldner er tidligere verdensmester og olympisk mester, mens Mikael Appelgreen er tidligere europamester. De to svenske verdensstjerner inden for bordtennis er stadig særdeles aktive og fx har Jan Ove Waldner for nylig slået den regerende svenske mester. Respekten for de 2 legender er meget stor, og her for nylig er der netop udkommet et frimærke i Kina med netop Jan Ove Waldner. Faktisk er han den første udlænding, der kommer på et kinesisk frimærke, mens han stadig er levende. Respekten for disse to spillere skyldes ikke mindst at det netop var de to spillere, der var med til at udfordre Kinas monopol på bordtennis. Et monopol, som kun få gange er blevet brudt.

Bordtennisdagen starter med et invitationsstævne, hvor både bredde- og elitespillere fra det meste af Jylland kommer og spiller.
Kl.  14.00 er det klubbens 1. divisionshold, der sideløbende med stævnet starter op med holdkamp mod Sisu/MBK fra Aarhus.
Omkring kl. 17 starter så Stjernetræf 2013 i Sjørring.
Yderligere oplysninger:
Kaj Thomsen Tlf. 26221042
kkaf@vip.cybercity.dk

Vedhæftede filer











Vidste du at...